Teamet bag

My Hobby Horse

My Hobby Horse er en familieejet virksomhed, mor og datter, der blev etableret i 2020. Laila er ansvarlig for produktudvikling, produktion og indkøb. Camilla er ansvarlig for salg og marketing.

Vi har selv været i hestebranchen i mange år og ved at sporten er bekostelig. Da vi opdagede sporten “hobbyhorsing” blev vi med det samme solgt! På det tidspunkt var sporten ikke særlig udbredt i Danmark, så vi satte os for at sy nogle kæpheste og sætte dem til salg. Hestene blev solgt med det samme og siden da har vi syet over 400 hobbyhorses, syet utallige udstyrkollektioner og ikke mindst er hele vores DIY sortiment blevet yderst populært. 

Kreativitet, sport og fællesskaber er de tre fællesnævnere i kæpheste sporten og det synes vi er tre helt fantastiske egenskaber i én og samme sport!

Vores produkter

Alle vores produkter har vi selv designet og er produceret i Danmark.

Alle My Hobby Horses er håndsyet efter vores egen skabelon og designet med inspiration i billeder af rigtige heste. Udover at freestyle, så syr vi rigtig mange bestillingsheste. Her sender kunden typisk et billede af sin egen hest og så syr vi en kopi af den.

Der kommer i løbet af et år flere drops med nye kollektioner. Udstyrkollektionerne tager inspiration i trends og farver fra hestesporten. 

Er du kreativ og elsker at sy og designe selv? Vi har et stort DIY (do it yourself)  sortiment med alle de materialer som du skal bruge. Her er det kun fantasien der sætter grænser! Vi kan anbefale at sy en kæphest, lave din egen grime eller trense.